Sådan fungerer elmarkedet

Vi er afhængige af strøm hver dag. Men alligevel tænker vi sjældent over hvordan det hele hænger sammen.

Hvad er strøm? Hvordan produceres det? Hvordan kommer det frem til mit hjem? Og hvordan fastsættes priserne på strømmen?

Det (og meget mere) vil vi forsøge at give dig et overblik over her.

Hvad er strøm?

Strøm er egentlig blot et ord, som kan bruges om noget, der kontinuerligt bevæger sig i en bestemt retning. Men når vi snakker om den strøm, der kommer ud af stikkontakten, er der tale om elektrisk strøm.

Du kan måske huske noget om elektroner tilbage fra fysikundervisningen. Meget forsimplet opstår der elektrisk strøm, når disse elektroner river sig løs og bevæger sig – eller strømmer – fra et atom til et andet.

Den energi, der opstår, når elektronerne bevæger sig, er det, vi kan bruge til eksempelvis at tænde lyset.

De forskellige parter i elmarkedet

Når du betaler din elregning betaler du for mere end blot råvaren el. Transmissionsnettet og de anlæg, der sikrer dig strøm til dine bygninger og maskiner, finansieres via elregningen i form af forskellige tariffer. Derudover har staten fastsat en række afgifter på energi, der ligeledes bliver opkrævet via elregningen.

I det følgende får du et indblik i de parter, der tilsammen sikrer, at der er strøm i dine kontakter 99,99% af tiden.

Energinet

Energinet er dem der ejer og driver det overordnede elnet, som vi også kunne kalde "motorveje" i det danske elnet.

Energinets opgave består i at drifte, udbygge og vedligeholde det overordnede elnet. De har det generelle ansvar for forsyningssikkerheden og elforsyningens kvalitet. De ejer it-systemet "Datahubben", som lagrer al data om danskernes elforbrug og håndterer kommunikationen og forretningsprocesserne i elmarkedet mellem netselskaberne og elleverandørerne.

Netselskab

Netselskabet er ansvarlig for at sikre, at strømmen fra "motorvejen" kommer helt ud til virksomheder og private hjem. Denne del kunne vi kalde for "landeveje" og "villaveje".

Netselskabet står for vedligeholdelse og reparation af denne del af elnettet, samt elmåleren i din ejendom. De står ligeledes for at aflæse din elmåler, og sende disse data til Datahubben.

Der findes kun ét Energinet, men mange lokale netselskaber. De har hver især ansvaret for netop deres lokale netområde. Den adresse du bor på tilhører dermed automatisk et bestemt netselskab.

Elleverandør

Din elleverandør er din kontakt til elmarkedet. Det er dem, der køber strøm ind på dine vegne og som du tegner en elaftale med.

Elleverandørens opgave består i at sikre, at kundeoplysninger i Datahubben altid er korrekte. De står ligeledes for at opkræve betaling for både forbrug, og afgifter, tariffer og transport hos kunden i én samlet regning.

Hvor kommer strømmen fra?

Man skulle måske tro, at Danmark – som et land, der selv er en stor producent af elektricitet – er selvforsynende. Men sådan forholder det sig faktisk ikke. En del af den strøm, der kommer ud af dine stikkontakter, stammer fra andre europæiske lande.

Danmark er sammenflettet med Norge, Sverige og Tyskland, når det kommer til vores strømforsyning. Det er vi via et vidtforgrenet net af elkabler og ledninger.

Derfor er den strøm, du hver dag bruger i din husstand til at vaske tøj, se tv, oplade din mobiltelefon osv. en blanding af dansk strøm, vandkraft fra de norske elve, svensk a-kraft og tysk kulkraft.

Strøm i kontakten.
Fra producent til forbruger

Derhjemme får du strøm til dine elapparater, når du tænder for kontakten. Men hvordan kommer strømmen fra den enkelte producent af vindenergi, kulkraft eller naturgas og hele vejen hjem i din husstand?

Strømmen bliver transporteret via et overordnet elnet og videre til de forskellige netselskaber, der i samarbejde med elselskaberne leverer strøm til de danske forbrugere.

Danmark er inddelt i forskellige geografiske områder, som har hvert sit netselskab tilknyttet. Det vil sige, at du ikke selv kan vælge netselskab, ligesom du frit kan vælge elselskab.

Prisen på strøm i Danmark

Strømpriser svinger fra dag til dag. Ja faktisk fra time til time. Derfor kan det være svært at sige præcist, hvad strøm koster i Danmark.

Hvis du vil kende den nøjagtige pris for den strøm, du benytter dig af, må du finde din seneste elregning frem. Elprisen svinger nemlig op og ned – ligesom du kender det fra benzin og diesel.

Som en god tommelfingeregel kan du dog huske på, at for hver kilowatttime, du forbruger, koster det dig 2,25 kroner pr. kWh inklusiv alle afgifter og skatter.

Din elpris afhænger dog også af om, du har valgt en elaftale med en fast eller variabel pris.

Det var den korte version af de danske elprisers sammensætning, Vil du vide mere, kan du se vores side om elpriser.

Hvorfor varierer prisen på strøm?

Strøm er en handelsvare. Derfor bliver prisen også bestemt på baggrund af forholdet mellem udbud og efterspørgsmål. Til forskel fra de fleste andre handelsvarer, er elmarkedet enormt omskifteligt. Det skyldes blandt andet, at en væsentlig del af vores strøm er afhængig af naturens luner. Det gælder eksempelvis:

Vindkraft

En stor del af den dansk producerede strøm baserer sig på vindenergi fra vindmøller. Vindmøller er som bekendt afhængige af, at vinden blæser. Det har betydning for prisen. Når det blæser meget, vokser udbuddet – og prisen på strøm falder.

Vandkraft

Floderne i Norge og Sverige producerer en stor del af den strøm, vi modtager fra de to lande. Derfor vil ændringerne i mængden af vandmængden have betydning for den mængde af strøm, der bliver produceret.

Temperatur

Prisen på strøm er ofte højere om vinteren, i perioder hvor temperaturen er meget lav. Det skyldes, at forbruget af elvarme stiger, ligesom færre lyse timer om dagen øger brugen af elektrisk lys og tv-kiggeriet. Derfor stiger efterspørgslen på strøm. Og det fører til en højere udbudspris.

Derudover er andre af de typiske energikilder som eksempelvis olie, kul, gas og a-kraft ligeledes udsat for prisudsving. Samlet set gør det markedet for strøm til en vare med en høj grad af varierende priser.

Der er forskel på prisen i Vest- og Østdanmark

Forsyningen af el til Danmark er tæt forbundet med vores nabolande Sverige, Norge og Tyskland via ledninger og kabler over eller under jorden. Der er dog forskel på, hvordan Øst- og Vestdanmark er forbundet med landene omkring os. Sjælland er nemlig forbundet med Sverige og Tyskland, mens Jylland og Fyn har forbindelser med Sverige, Tyskland, og Norge.

Det har betydning for prisen. På grund af de to landsdeles forskellige elforsyning er den pris, du betaler for din strøm, forskellig afhængig af, om du bor i den vestlige eller østlige del af landet.

Kend dit elforbrug

Ved du, hvor meget strøm din husstand forbruger om året? Det er der mange danskere, der ikke gør.

På din elregning er dit strømforbrug målt i kilowatttimer (kWh), men hvad betyder det? Og hvor meget får du for 1 kWh? Find alt, hvad du bør vide om kWh her.

Når du skal vælge den elaftale, der passer bedst til din husstand, er det vigtigt, at du kender omfanget af forbruget på din adresse. Er du single? Samboende? Eller gift med huset fuldt af børn? Det har alt sammen betydning for dit forbrug – og for, hvilken aftale du skal vælge. Og husk: Jo højere forbrug, jo mere kan du spare.

Vil du have hjælp til at finde en aftale, der passer til dit strømforbrug?

Find den rette elaftale

Har du elvarme? Så er dit strømforbrug højere

Hvis dit hjem er opvarmet med el – uanset om det er gamle elradiatorer eller nye energieffektive varmepumper – vil dit strømforbrug også være højere end gennemsnittet.

Et elopvarmet hjem giver dog også ret til en reduceret elafgift, som giver dig billigere el.

Hvordan får jeg billig strøm?

På det danske marked er der over 100 forskellige elaftaler at vælge imellem. Det kan gøre det svært at gennemskue om, du betaler for meget for din strøm.

Det bedste råd er dog at kigge på sin seneste elregning. Her står der, hvad du betaler pr. kWh. Og der står også, hvor meget strøm du har brugt. På den måde kan du regne ud, hvor meget du eventuelt kan spare med en anden elaftale.

Når du sammenligner din kWh-pris med andre elpriser, er det den rene elpris, du skal kigge efter. De forskellige skatter og afgifter er de samme, uanset hvilket elselskab du vælger. Har du elvarme, kan du dog søge om reduceret elafgift.

Undgå at falde i en tilbudsfælde

Mange elselskaber tilbyder en introaftale, hvor du kan få en ekstra billig strøm i en bestemt periode. Alt efter, hvor billig strømmen er i introperioden, kan der godt være penge at spare, men pas på. Skjulte gebyrer og afgifter kan også æde hele besparelsen op, og måske endda gøre det dyrere end din nuværende aftale.

Inden du takker ja til et introtilbud, er der tre ting, du skal huske at tjekke:

Hvad er prisen pr. kWh efter introperioden?
Hvad koster abonnementet?
Er der en bindingsperiode?

Få styr på dit strømforbrug. Hvor kommer det fra?

Du er sikkert bevidst om, at du forbruger strøm, hver gang du benytter dig af dine elektroniske apparater i dit hjem. Men hvor meget strøm du bruger, og hvilke apparater der bruger mest, er det ikke nødvendigvis alle, der er klar over.

Den største post i en gennemsnitlig dansk familie er placeret på underholdning. Det gælder eksempelvis brugen af computere, tv og spillekonsoller. Over en tredjedel af strømmen går til underholdning. Særligt i børnefamilier er underholdning en stor spiller i det samlede strømforbrug.

Har du styr på dit forbrug af strøm? Med et PRIS:TJEK får du et gratis og uforpligtende tjek af din elaftale.

Få et PRIS:TJEK

Sådan fordeler strømforbruget sig for en gennemsnitsfamilie

En gennemsnitsdansker bruger cirka 1.600 kWh om året. Bor man flere sammen, falder forbruget pr. person dog lidt. Derfor vil en gennemsnitsfamilie med to voksne og to børn i et 150 m² hus bruge cirka 4.500 kWh om året.

Det er naturligvis forskelligt, hvad man bruger strømmen på i de danske hjem. Du kan se et gennemsnitligt dagsforbrug nedenfor.

De 5 største strømslugere

Alle elektriske apparater bruger strøm, men nogle væsentlig mere end andre. Her kan du se en liste over de fem største strømslugere, du (måske) har stående i dit hjem:

Tørretumbleren er en af de helt store syndere, når det kommer til strømforbrug. En almindelig tørretumbler bruger cirka 421 kWh om året.
Fjernsynet er en anden af sværvægterne, hvad angår strømforbrug – et større moderne tv har et årligt forbrug på cirka 416 kWh om året.
Opvaskemaskinen ligger også højt på kilowatttimer med et årligt forbrug på cirka 352 kWh.
Fryseren er den næste i rækken med et forbrug på cirka 288 kWh om året.
På en femteplads kommer køleskabet, der har et årligt forbrug af strøm på 236 kWh.

Vær opmærksom på, at ovenstående er cirkatal, da der kan være forskelle på de enkelte apparaters forbrug af strøm alt efter stand, mærke, alder osv. En ældre tørretumbler bruger typisk væsentligt mere strøm end en nyere tørretumbler.

Kilde: Bolius og Samvirke

Sådan sparer du på strømmen

En stor del af vores strømforbrug kommer fra vaner og bekvemmelighed. Det kræver lidt tilvænning at ændre. Til gengæld kan du mærke det på din elregning, og så udleder du mindre CO₂.

Flere af punkterne hænger naturligt sammen med listen over de største strømslugere. Da disse apparater har det højeste strømforbrug, er det også her, du kan spare mest:

Skip tørretumbleren – og hæng tøjet ud i stedet. Det er bedre for dit tøj, for miljøet og for din pengepung.
Sluk helt for strømmen til elektriske apparater, der ellers normalt står på standby.
Gå efter elapparater, der har et energisparemærke. De er muligvis lidt dyrere, men vil hurtigt tjene sig selv ind.
Vask tøj ved lav temperatur – ved almindeligt brug er en lav temperatur tilstrækkelig.
Skru et par grader op for både køleskab og fryser. 5 grader i dit køleskab og -22 grader i din fryser.

Vil du spare endnu mere?

Få gode råd til billig el

Den rigtige aftale til dit strømforbrug

Som aktiv forbruger på markedet for strøm kan der være penge at spare på din årlige elregning.

Hvis du sætter dig ind i din husstands forbrug og de forskellige elaftaler på markedet, giver du dig selv et godt udgangspunkt for at finde den rigtige elaftale til din husstand. Med et pristjek er du godt på vej.