Fremtidens andelsselskab

Norlys er ejet af 750.000 andelshavere, som vi skal skabe fordele for. Forbrugereje er en stærk ejerform, fordi vi kan tillade os at foretage langsigtede investeringer til gavn for andelshaverne.

I Norlys fokuserer vi på andelshavernes interesser i at skabe et grønt og digitalt Danmark. Det skal være attraktivt at være andelshaver i Norlys.

Derfor:

  • arbejder vi for at sikre høj forsyningssikkerhed i elnettet, samtidig med at vi fastholder lave nettariffer.
  • investerer vi i at vedligeholde og udvikle vores infrastruktur, så den er klar til fremtidens krav og kan spille en aktiv rolle i den grønne omstilling og digitaliseringen.
  • giver vi alle vores andelshavere mulighed for hurtigt internet inden udgangen af 2023.
  • bidrager vi til udviklingen af lokalområderne – blandt andet via Vækstpulje Norlys.
  • investerer vi massivt i vedvarende energiproduktion gennem vores medejerskab i Eurowind Energy.

Repræsentantskabet – andelshavernes stemme

Repræsentantskabet er andelshavernes stemme og den øverste myndighed i Norlys. Det består af knap 700 helt almindelige elforbrugere, som er demokratisk valgt af og blandt Norlys’ cirka 750.000 andelshavere.

Det er gennem repræsentantskabet, andelshavernes indflydelse gør sig gældende. Eksempelvis når koncernens årsrapport skal godkendes, nye forslag skal behandles, og regler for honorarer og diæter skal fastsættes. Det er også repræsentantskabet, der skal godkende fusioner eller ændringer i koncernens vedtægter.

"Som andelsselskab kan vi tillade os at tænke langsigtet og foretage de investeringer, som giver mest værdi for andelshavere, kunder og samfund"

God selskabsledelse i Norlys

Anbefalingerne for god selskabsledelse i forbrugerejede forsyningskoncerner blev udgivet i 2017 af EjerForbrugerforum under Dansk Energi, og de er centrale for den måde, vi driver Norlys på.

De er skabt med det formål at sikre bevidsthed om vores aktiviteter og er baseret på åbenhed, transparens og aktivt ejerskab. De er udgangspunktet for vores styrings- og ledelsesstruktur, og vi udarbejder en årlig rapportering på anbefalingerne, som viser, hvordan vi følger anbefalingerne. Rapporteringen offentliggøres her på siden i forbindelse med offentliggørelsen af Norlys’ årsrapport.

Med udgangspunkt i anbefalingerne opstiller vi eksempelvis klare mål for involveringen af vores ejere og andre interessenter og sikrer en tæt dialog og kommunikation. Samtidig arbejder vi aktivt med at sikre de rette kompetencer i vores bestyrelser.

 

 

 

 

 

 

Vedtægter og valgregulativ for Norlys a.m.b.a.

Find vedtægterne for Norlys a.m.b.a her.

Find valgregulativet her og bilag 1 til valgregulativet her.